Diverse

Hvad er e-væske?


E-væske eller e-juice, som det også nogen gange kaldes, består hovedsagligt af PG og VG. PG er propylenglycol, der er et stof, der faktisk findes i fødevarer også. Ser man det på fødevarer vil det være mærket med e-nummeret E-1520. Hvis man er vant til at ryge cigaretter og går over til e-cigaretter, er der mange, der nyder en e-væske eller e-juice blanding, hvori der er omkring 30% PG, da det giver det velkendte krads i halsen, som man kender fra cigaretter.

VG, der betyder glycerol eller glycerin (kommer af engelsk vegetable glycerin), forefindes også i fødevareindustrien, hvor det typisk går under navnet E-422. VG er udvundet fra planter.

En anden meget typisk ingrediens i væsken er nikotin. Det behøver faktisk ikke være der, men er der tit, fordi e-cigaretter i meget høj grad bruges som rygestopmiddel. Man kan selv vælge, hvor meget nikotin man vil ryge – enten at blande selv eller ved simpelthen at købe en blanding, hvori der ikke er så meget nikotin.

Til sidst vil der ofte være en eller anden form for aroma. Det er det, der giver den elektriske cigaret dens smag. Mange eks-cigaretrygere vil ofte vælge tobakssmagen eller mentholsmagen, da det er disse de er vant til. Men der findes et utal af forskellige væsker med forskellige smage. Se her, hvad du kan købe af e-væske.

Hvordan fungerer det?

E-juice bliver ikke, ligesom tobak gør det, antændt og forbrændt. Faktisk bliver det kun opvarmet til fordampning, hvorved det kan indåndes og efterfølgende pustes ud. Et nærliggende spørgsmål kunne være, om det er skadeligt at ryge e-cigaretter – og man kan ikke sige, at det er ufarligt, men mange store undersøgelser peger på, at det er langt bedre end cigaretrygning. Her tales der bl.a. om undersøgelser foretaget af Public Health England og American Heart Association. Derudover har projektlederen fra Kræftens Bekæmpelsen i 2018 udtalt, at ”E-cigaretter er uden tvivl mindre farlige end cigaretter.”

Derudover tyder det også på, at dampen man udånder slet ikke er ligeså skadelig, som den tobaksrøg cigaretrygere udånder. Faktisk er dampen fra en e-cigaret sammenlignelig med at være til en koncert, hvor der bliver brugt røgmaskine eller at gå en tur i en ”almindeligt trafikkeret” by.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Diverse
Få råd til fitness og sport, selvom du bliver ledig
Diverse
Køber du din agurkesalat i supermarkedet?
Diverse
Sådan får du et succesfuldt vægttab
There are currently no comments.