GÆSTEBLOGGER - INSPIRATION TIL SLANKEKUR • Fitnessinfo.dk

GÆSTEBLOGGER – INSPIRATION TIL SLANKEKUR

Der findes mange måder at bevare en sund livsstil på, hvad enten du gerne vil tabe dig eller bevare din vægt. Forskellige slankekure siger forskellige ting, så hvad skal man egentlig lytte til. Her kommer en række generelle råd, der hjælper dig til at bevare en sund livsstil.

Slankekur – Fuldkorn er fremtidenHurtig slankekur med fuldkorn

Inden for de seneste år er fuldkorn blevet fremhævet som en særdeles god måde til at bevare en sund livsstil på. Fuldkorn må også siges at være i fremgang, idet danskerne stadig spiser mere fuldkorn. Selvom der har været meget snak om stenalderkost og færre kulhydrater, steg salget af fuldkornsprodukter med hele 7,2 procent fra år 2011 til 2012.

Vi erstatter i stigende grad hvedebrødet med varianter, der er blevet påklistret fuldkornslogomærket, hvilket er en særdeles positiv udvikling. Fuldkorn har nemlig en lang række fordele, der er med til at bevare en sund krop.

Hvis man tager et kig på sundhedsstyrelsens 8 kostråd, vil man også kunne finde fuldkorn på listen. Sundhedsstyrelsen anbefaler således, at vi spiser fuldkorn hver dag og hvis vi samtidig følger de resterende 7 råd, vil kroppen få dækket sit behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Derudover er der mindre risiko for at få livsstilssygdomme såsom hjertekarsygdomme, type-2-diabetes og kræft. 

Brug chili i madlavningenEffektiv slankekur med chili

Chili er ikke bare en lille flot og farverig frugt. Udover at give smag til mange forskellige madretter, har chilien også en række sundhedsgivende egenskaber. I Taiwan har fødevareforskere nemlig fundet beviser for, at chili gør helvede hedt for fedtet. Stoffet capsaicin giver ikke kun røde chilier den stærke smag, men reducerer samtidig udviklingen af fedtceller.

Uden at gøre det for teknisk fandt forskerne frem til, at capsaicin forhindrer fedtcellerne i at blive fyldt ud og vokse sig større. Det foregår på den måde, at capsaicinen sender et signal til fedtcellerne, der får dem til at begå celleselvmord.

Forskerne mener derfor, at chili bliver en vigtig del af forebyggelsen mod fedme i fremtiden. I undersøgelsen blev der brugt en lidt større mængde capsaicin, end der normalt er i indiske eller thai-inspirerede middagsretter. Så har du en sart mave, er chili nok ikke vejen frem mod forebyggelsen af fedme. 

Forbrænd nemt 100 kalorier?

Et vægttab kræver som bekendt, at du forbrænder flere kalorier, end du indtager. Træning er en af vejene til at forbrænde kalorier, men der findes også en lang række andre måder, hvorved du nemt forbrænder 100 kalorier.

Hvis du har valget mellem at tage elevatoren eller trappen, skal du selvfølgelig vælge trappen. Med 20 minutter på en trappe hver dag forbrænder du hurtigt 100 kalorier. En anden måde at forbrænde de 100 kalorier på er ved at gå 20 minutter om dagen.

Der findes også mange sjove alternativer til at forbrænde de 100 kalorier på. 17 minutters udendørsspil med god konkurrence eller en halv times dans derhjemme på stuegulvet kan også være vejen frem.

Til sidst er der de mindre sjove måder som havearbejde, bilvask og rengøring. Selv når vejret er trist kan man træne i hjemme, f.eks. kan et løbebånd eller andet mindre træningsudstyr være vejen frem. Tingene skal jo alligevel gøres og så kan du jo glæde dig over, at du udover at lave noget fornuftigt, samtidig forbrænder kalorier.

Skrevet af Nicolaj Nielsen fra Abilica

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)
GÆSTEBLOGGER - INSPIRATION TIL SLANKEKUR, 10.0 out of 10 based on 1 rating
No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes