Fitnesskæder vs. det uafhængige fitnesscenter • Fitnessinfo.dk

Fitnesskæder vs. det uafhængige fitnesscenter

Hvilket fitnesscenter skal jeg vælge?

Er du på jagt efter et nyt træningscenter, kan det være, du går og kæmper lidt med, om du skal vælge at melde dig ind i en af de store fitnesskæder, eller om du skal vælge at gå ned til det mindre, lokale og uafhængige center, som du sikkert også har et par stykker af i den by, du bor i.

Men hvad er bedst at vælge? Hvor er det billigst at træne? Hvor får du mest for dine penge? Det kommer vi til at kigge lidt nærmere på nu.male-719539_640

Den billigste løsning er ikke altid kæderne

Hvis det kun er prisen, du kigger på, når du skal vælge dit næste fitnesscenter, kan det være, du tror, det klart må være billigst at melde dig ind i en af de store kæders centre. Men selvom de på tv ofte reklamerer med lave priser, er det ikke altid, det rent faktisk er korrekt.

For priserne i de uafhængige centre behøver ikke at være sparket i vejret, bare fordi du vælger at gå til et mindre center. Faktisk er der flere eksempler på, at det lokale center kan tilbyde en lavere månedlig pris end kæderne. I hvert fald når det kommer til Fri Fitness abonnementerne.

For jo, de store kæder kan sikkert godt tilbyde træning for helt ned til 99 kroner om måneden. Men så må du kun træne i aftentimerne tre dage om ugen eller sådan noget.

For at komme med et eksempel, kan vi kigge nærmere på Slagelse, hvor der udspiller sig en sjov og sund konkurrence mellem de lokale fitnesscentre og de store kæder.

Skal du have et basis abonnement hos FitnessDK, hvor du kun vil have fri træning og intet andet, skal du af med 199 kroner om måneden. I et lokalt center som eksempelvis Fabrikken – Center for Sundhed, der er søster til Kroppens Hus i Sorø, skal du kun slippe 149 kroner om måneden for netop det samme.

Mindre smidighed hos kæderne

En ting, du også skal være opmærksom på, er, at der er langt mindre smidighed hos de store kæder. Der er det ikke nær så nemt at gå hele vejen for dig som kunde, da de ansatte er underlagt en masse regler, de skal overholde.

De ansatte i det lokale fitnesscenter har selvfølgelig også regler, de skal følge. Det skal man på enhver arbejdsplads. Men har du et spørgsmål, et problem eller andet, er der ikke langt fra gulvet til toppen rent ledelsesmæssigt, hvor du omvendt i en stor kæde som FitnessDK nok skal se langt efter at komme til at snakke med en, der rent faktisk har indflydelse og kan gøre noget ved tingene.

Nyere udstyr og mere professionalisme

En fordel, som mange af kæderne dog har modsat de mindre lokale centre, er pengene. Penge til at købe helt nyt og smart udstyr, som de mindre kæder måske ikke har råd til.

Det varierer dog meget fra center til center, så inden du dropper tanken om det lokale center, er det en god ide at tjekke det ud først. Det kan være, der har været råd til at lave et rigtig fedt center hos dem.

Så hvad skal du vælge? Det lokale, uafhængige center, eller en af de store kæder?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
No comments yet.

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes